Enter a garden where the digital loom meets the history of tapestry, and where human and more-than-human forms weave themselves into a single fabric.
This exhibition presents a series of woven works by Holst, where familiar garden motifs shift into something uncanny: flowers morph into bodies, snails to blossom, and plants emerge from everyday objects.
The garden has always served as a scenery of mankind’s shifting relationship to nature – from Edenic innocence to household gardens, Baroque order, English landscapes and modern suburban control. Gardens soothe, but they also prune and discipline.
In Holst’s works the boundaries between human and more-than-human bodies dissolve. The works invite us to reimagine the garden as a site of entanglement rather than domination. A place where the human is not above nature, but embedded within it.
The Garden
Tekst af Alberte Weihrauch Abrahamsen
Udstillingen præsenterer en serie af digitalvævede værker, der kombinerer traditionel billedvævning med den digitale vævs logik. Menneskelige og mere-end-menneskelige livsformer væver sig bogstavelig talt sammen i en motivkreds, der på en gang fremstår velkendt og fremmed. Det er verdner, der udfolder sig i Holsts værker, som underfundige havescener, hvor blikket vendes mod naturen og hånden mod det vævede arbejde.
I et kulturhistorisk perspektiv er haven et mikrokosmos, der spejler skiftende tiders natursyn. Fra Paradisets Have, over symmetriske barokhaver og romantiske landskabshaver, til parcelhushaver, er haven en spejling af menneskets begær efter at domesticere og beherske naturen: græsset bliver slået, ’ukrudt’ fjernet og roser klippet. I lige så høj grad som haven er et uskyldigt sted for terapeutiske fritidssysler, er den også et billede på magt, kontrol, kategorisering og afgrænsning.
Heroverfor står Holsts havescener, hvor menneskelignende væsner muterer til blomster, planter gror frem fra hverdagsobjekter, og selv sneglene er ved at forvandle sig til blomster. Hvad er det for et natursyn, der spirer frem af de vævede værker?
Værkernes vildtvoksende plantemotiver gennembryder den strengt geometriske orden, der både indrammer og afgrænser haverne, og står dermed også i kontrast til den orden, som følger af det vævede håndværks systematik. I motiverne væver menneske- og plantekroppe sig ind i hinanden og udvisker grænserne mellem natur og kultur, mellem menneske og mere-end-menneske. Grænser, der har defineret den moderne opfattelse af mennesket som overlegent i forhold til andre arter.
Set i lyset af biodiversitets- og klimakrisen har vi brug for radikalt andre forestillinger og erkendelser af, at mennesket ikke er afgrænset fra naturen, men er en del af den. Det er i det lys vi kan se Holsts værker.
Værkerne væver andre forestillinger om haven frem og minder os om, at havens planter måske er mere som os, end vi går og tror. At vores kroppe er tæt forbundet til blomsternes kroppe, ikke som en eskapistisk fantasi, men som en politisk modstandshandling for at overleve på en ødelagt planet.
Go to artist page: Marie Holst
