The Garden is about kinship and transformation, and the blurred boundary between human and non-human. The garden as an image of a hyper-controlled place, a mix between culture and nature.
The garden has its clear boundaries, it is often enclosed by a hedge, fence or wall. There is an inside and outside of the garden, we visit it and look at it, and think we can just leave it again, but In reality, we are deeply connected to it.
The motifs revolve around flowers and borders that have always been used in traditional textiles. It is often easy to dismiss it as ‘just’ flowers, but what if we discover that we cannot distance ourselves from other species?
The Garden
Tekst af Alberte Weihrauch Abrahamsen
Udstillingen præsenterer en serie af digitalvævede værker, der kombinerer traditionel billedvævning med den digitale vævs logik. Menneskelige og mere-end-menneskelige livsformer væver sig bogstavelig talt sammen i en motivkreds, der på en gang fremstår velkendt og fremmed. Det er verdner, der udfolder sig i Holsts værker, som underfundige havescener, hvor blikket vendes mod naturen og hånden mod det vævede arbejde.
I et kulturhistorisk perspektiv er haven et mikrokosmos, der spejler skiftende tiders natursyn. Fra Paradisets Have, over symmetriske barokhaver og romantiske landskabshaver, til parcelhushaver, er haven en spejling af menneskets begær efter at domesticere og beherske naturen: græsset bliver slået, ’ukrudt’ fjernet og roser klippet. I lige så høj grad som haven er et uskyldigt sted for terapeutiske fritidssysler, er den også et billede på magt, kontrol, kategorisering og afgrænsning.
Heroverfor står Holsts havescener, hvor menneskelignende væsner muterer til blomster, planter gror frem fra hverdagsobjekter, og selv sneglene er ved at forvandle sig til blomster. Hvad er det for et natursyn, der spirer frem af de vævede værker?
Værkernes vildtvoksende plantemotiver gennembryder den strengt geometriske orden, der både indrammer og afgrænser haverne, og står dermed også i kontrast til den orden, som følger af det vævede håndværks systematik. I motiverne væver menneske- og plantekroppe sig ind i hinanden og udvisker grænserne mellem natur og kultur, mellem menneske og mere-end-menneske. Grænser, der har defineret den moderne opfattelse af mennesket som overlegent i forhold til andre arter.
Set i lyset af biodiversitets- og klimakrisen har vi brug for radikalt andre forestillinger og erkendelser af, at mennesket ikke er afgrænset fra naturen, men er en del af den. Det er i det lys vi kan se Holsts værker.
Værkerne væver andre forestillinger om haven frem og minder os om, at havens planter måske er mere som os, end vi går og tror. At vores kroppe er tæt forbundet til blomsternes kroppe, ikke som en eskapistisk fantasi, men som en politisk modstandshandling for at overleve på en ødelagt planet.
Go to artist page: Marie Holst
